mandag den 22. februar 2010

Søndag d. 21. februar, 2010

Søndag:
Dagen i dag kan bedst beskrives som værende sejrens dag! I dag skete det, der førhen kun har hændt i drømme. Ricky Jørgensen blev slået, tævet og ydmyget på langrend af selveste Andreas Snitkjær og Thomas Olsen. Andreas havde, siden turen i går, planlagt denne begivenhed, så dette var til stor glæde for os alle.
Dette var dagens vigtigste event. En anden vigtig detalje, der ikke må glemmes, er søndagscroissanterne, der viste sig for sin allerbedste og mest velsmagende side til dagens morgenmåltid.
Efter langrend stod den på frokost og hvile til dagens første svømmetræningspas, der allerede startede 14:45. I dag kunne afslutningen af træningslejren mærkes for første gang i form af et til dels kortere, men også lettere program end ellers. Træningen bestod af følgende:
4(400 + 300 + 200 + 100) De to sidste runder var hunredemetrene i T4 tempo (hårdt)
3 * 100 løs
Forholdsvis friske efter et let program ventede vi et par timer på en omgang aftensmad, der skulle vise sig at være en af turens værste. Små kolde, klamme og lilla pølser var på menuen. Salaten, som man selv kan mikse ved et salatbord, var til gengæld steget i karakter. I dag var der både bacon og små firkantede brød med en himmelsk smag. (Originalt navn er glemt).
Resten af aftenen hyggede vi os med film og diverse computerspil - som altid.

Godnat
Tobias og Joakim

Ingen kommentarer:

Send en kommentar