lørdag den 20. februar 2010

Lørdag d. 20.2.2010

Vi sov til kl. 8.00 og spiste morgenmad. Der er stadigt ingen havregryn – der var faktisk kun kornfalkes i dag.
Ricky var efterhånden så træt efter de mange ture på langrend, at han i dag måtte opgive og bede sin kone, Wieke om at løbe med os. Vi skulle ud på en lidt længere tur på 11 km.
Wieke tog god vare på os alle, og vi begyndte en lidt roligere tur end førhen med Ricky ved roret.
Thomas kunne dog ikke tage den helt med ro, selvom han havde lovet pigerne at følges med dem. Han fik et godt hul før end, at Andreas og Søren besluttede, at de nok hellere måtte begynde at forfølge ham. Søren og Andreas kørte hurtigt på nedkørslen inden den sidste stigning.
Søren var dog ikke en sportsmand, da han tænkte mere på sin egen sejr end gruppens sejr. Søren valgte at styrte den ellers hurtigere kørende Andreas, så Thomas alligevel kom først på toppen ;)
På toppen nød vi en kold cola. Dem der gik sukkerkolde på vej hjem drak vand ;)
Andreas fik en revanche mod Thomas på den flade top. Det var en 500 m kamp side om side, hvor Thomas startede spurten. Dette slap han dog ikke godt fra, da Andreas let! kørte uden om og tog sejren :D Søren gjorde det da også meget fint i spurten kun et par meter bagude. Han tog det også stille og roligt. Han havde nok ikke hørt, at det var en konkurrence, for hvis der er noget, der kan få Søren til at yde 200 % er det ordene: ”der bliver taget tid” eller ”hvem kommer først”.
Vi kom hjem til kartofler, champignoner og måske forlorenhare. Vi skulle træne allerede kl. 15, så de fleste spiste hurtigt og sørgede for at få sovet en times tid.
Aldrig har vi før svømmet så hurtigt et 8 km pas. Ricky var meget frisk efter at have krydret røv hele formiddagen. Ricky introducerede med et smil et program på 8 km til et meget engageret svømmehold. Inden vi hoppede i vandet afslørede Ricky dog, at han havde taget gas på os… haha. Hele det engagerede svømmehold var meget skuffede over kun at skulle svømme 4,7 km. Det nye program bestod af noget pace til 100 og 200 meter.
Til aftensmad blev vi glædeligt overraskede over en menu bestående af pasta med kødsovs - man kunne også vælge fiskesovs.

Dagens kommentar til Rickys 8 km pas: ”Det der program… er jo bare for at du kan se hvem af os, der begynder at græde først!”

Skrevet af Søren og Snitkjær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar