fredag den 19. februar 2010

Fredag d. 19. februar 2010
Vi startede dagen med morgenmad ved 8-tiden. Efter morgenmaden lavede vi hård dryland inden vi svømmede et langt program og et hårdt program. Det hårde program var på 5,8 km, og bestod af 15x100 med kort pause. Thomas og Laura svømmede 7 km, hvilket bestod af en 3 km-test. Derefter var vi alle meget trætte og Ricky fik medlidenhed med os, så vi ikke skulle stå på langrend senere på dagen.
Til frokost fik vi noget af en overraskelse. Vi anede virkelig ikke hvad vi puttede i vores mund. Gættene undervejs var mange: fårenosser, indbagt mus, uglegylp o. lign. Joakim og Søren spurgte kokken og fik svaret: noget kød og noget fisk. Vi kom frem til at det nok var noget kødfars indbagt i blæksprutte – puha, en omgang!
Efter frokost stod den på hygge og middagslure inden vi igen skulle træne. Træningen bestod af restitution og sprint, men var kun på 3 km.
Til aftensmad fik vi noget der lignede meget frokostmåltidet, men det gled lidt lettere ned bort set fra de brune kaninlorte-lignende linser. Efter aftensmaden stod dagens sidste timer på hygge og film, som de plejer.

En stor hilsen fra hønsene!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar