



Torsdag d. 18 .februar 2010
I dag valgte Ricky at vi skulle have en hviledag. Derfor var der ingen svømmetræning, men en dejlig tur på langrend. Vejret var perfekt og bussen var klar til at køre igen, så vi besluttede at tage til Andorra, (http://da.wikipedia.org/wiki/Andorra) hvor vi tøffede rundt i en masse butikker. Folk kiggede på parfumer, tøj osv. Andorra er nemlig et toldfrit land, så det er muligt at gøre gode køb. Desuden fandt vi ud af at folk, der ikke kommer til tiden, må løbe efter bilen for at komme ombord, tak for god underholdning, Ricky, Søren og Andreas. De unge i Andorra har åbenbart også trang til at kaste med sne på fremmede, så sneboldskamp blev også praktiseret.
Da vi efter et par timer var hjemme og spise aftensmad, fik vi os en grum overraskelse, da vi så hvad desserten stod på, oste yoghurt, AD! Rating til yoghurt -1. Dog var der en person, som synes godt om denne lugtende dessert. Nemlig Søren Holm. Han valgte trods alt ikke at indtage yoghurten på normal vis, men derimod at smøre den på sit brød som erstatning for dansk smør, nam nam.
Nu lukker og slukker vi efter en dejlig lang dag - uden snestorm, hahaha :D.
Joakim og Tobias
Søndag d. 14. februar 2010:
Dagen i dag startede på mange vidt forskellige tidspunkter. De morgenfriske skød dagen i gang klokken 7:15 ved morgenmadsbordet med den daglige appelsinjuicepresning. De ikke helt så morgenfriske startede dagen på må og få i tidsrummet 8-9.
9:30 mødtes vi alle friske og klar på dagens udfordrende langrendsrute improviseret af Ricky. I dag gik turen igennem både pigtrådshegn og skov. Ricky fik lokket os ud på nogle store bakker og det gik derud af med smil på læben. Nogle blev så selvsikre at de jublede før turen var færdig(se video).
Efter langrendsturen stod det på overraskende god frokost med rejer, kuskus og kylling. Efter frokosten gik alle mand i seng og på 7. sal i Font Romeu var der stille som aldrig før.
Dagens andet træningspas som bestod af tovklatring, andet landtræning og svømning: av for *******!
Da den hårde træning var overstået stod det på aftensmad bestående af pasta, bøf og mærkeligt mad i nogle sjove tærteforme.
Da aftensmaden var sunket og maverne slået sørgede Wieke for at vi fik en dejlig tur i spa, bad og sauna, hvilket var virkelig varmt og dejligt.
Godnat!
Skrevet af Joakim og Melander.
Dagen startede med at vi som en dejlig overraskelse kunne sove længe, dog alligevel valgte en lille skarer at tage til morgenmad tidligt kl 7.15 så vi kunne konkurrere i vores interne appelsinpresnings-konkurrence. Andreas førte sig som sædvanligt frem med en overvældende mængde appelsinsaft, Julian kom dog stærkt efter ham og også op foran ham da Julian vandt med 2-3 millimeter.
Efter den gode morgenmad eller rettere klokken 10 skulle vi ned til byen og leje ski, så vi kunne komme ud og røre os. Som om vi ikke gør det nok. Vi kom tilbage til frokost og Laura fik sit ønske opfyldt, der blev serveret skinke. Noget som hun havde ønsket og drømt om lige siden ankomsten og det første måltid.
Tid til at komme ud og røre os! Vi skal ud og løbe på langrend i 1 time og 30 min. alle havde glædet sig til det lige siden vi tog hjem fra camp'en sidste år. Det var det første som der blev snakket om i Kastrup og nu skete det endelig!:D Det endte kun op med et ødelagt knæ og beskadiget værdigheder. Som man nok kan se i videoen er Laura en haj til at stå på brædderne. Udover hendes røvtur ned af bakken sad hendes bagparti fast i et hegn vi skulle igennem. Vi så en kæmpe krabat af en utrolig flot ørn. Den største vi alle har set nogensinde, i hvert fald ifølge Ricky.